Jens og Anna Jensens Fond
| Jens og Anna Jensens Fond uddeler rejselegater på
5.000 kr til unge landmænd, der vil dygtiggøre sig
ved et længere ophold i udlandet. Ansøgning, der skal indeholde CPR-nr sendes til Gårdejer Carl Martin Christensen, "Kaaregaard", Badstrupvej 39, Badstrup, 5485 Skamby. Tlf: 64 85 11 74. E-mail: carlmartin@kaaregaard.dk
|
| Fondens historie. Et ældre barnløst ægtepar i Kosterlev på Nordfyn besluttede omkring 1956, at de ville testamentere deres to små gårde til en fond, der skulle støtte unge landmænds køb af landbrugsejendomme, og meget gerne i form af familiehandler. Slægtsgårdsforeningens daværende formand, Chr. R. Christensen, fik en henvendelse fra dem, og fik sammen med en lokal advokat udfærdiget den oprindelige fundats, som målrettet nævnte risikovillige lån til yngre landmænd. Det stadfæstedes, at den længst levende, Anna Jensen, skulle bevare sin bopæl på den ene gård så længe hun levede, men at andre skulle drive gårdene. Anna Jensen døde midt i 60-erne, hvorefter gårdene blev solgt til den ene forpagter, vel ialt godt 30 ha, og han fik så en enhed, som han levede af til sin død for nogle år siden. Fondsbestyrelsen består af tre medlemmer, hvoraf fødevareministeriet vælger en og Slægtsgårdsforeningens hovedbestyrelse to medlemmer. I dag består bestyrelsen af borgmester Bendt Dyssemark, Otterup, valgt af ministeren, samt Hans Peder Madsen, Langeskov, og Carl Martin Christensen, der er valgt af Slægtsgårdsforeningen. Den ved salget tilvejebragte
kapital indgik i fonden, og udlånene begyndte. Grundkapitalen udgjorde
ca. 800.000 kr. og der blev udlånt portioner af 50.000 kr. ved gårdhandler.
På det tidspunkt fyldte disse lån ganske meget, og var derfor
attraktive, men tiden ændrede sig. |