Dansk Slægtsgårdsforening
| Dansk Slægtsgårdsforening virker for at bevare
kendskabet til og historien om de danske slægtsgårde. Foreningen blev stiftet i 1941 med det formål at bevare de danske slægtsgårde i familiens eje. Med den igangværende strukturudvikling i landbruget er dette formål dog trådt i baggrunden og foreningen virker nu primært som et kulturelt supplement til de almindelige landbrugsfaglige organisationer, idet den medvirker til at bevare den rige kulturhistorie, der knytter sig til nuværende og tidligere slægtsgårde. Læs om foreningens stiftelse. Foreningen har et arkiv, Slægtsgårdsarkivet, som er indrettet hos Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup. Dette arkiv benyttes af såvel slægtsforskere som lokal- og rigshistorikere. Arkivet kan udarbejde slægtsgårdsdiplomer og folketællingsundersøgelser for medlemmerne. Foreningen har samarbejde med to ejendomskonsulenter, der kan yde rådgivning ved generationsskifte, handler, testamenter og låntagning. Foreningen udgiver tidsskriftet Slægtsgården, som udkommer 6 gange om året. Foreningen uddeler gennem Jens og Anna Jensens Fond rejselegater på 5.000 kr. eller 10.000 kr. til unge landmænd, som vil arbejde eller studere landbrug i udlandet. Foreningen består af en landsorganisation og lokalafdelinger, hvor man samles til møder og udflugter. Det landsdækkende årsmøde afholdes skiftende steder i landet. Enhver kan blive medlem af Dansk Slægtsgårdsforening. Dog skal man være mindst 3. generation på en slægtsgård for at få sæde i hovedbestyrelsen. Landsformand: Gårdejer Peder Mouritsen, "Sædding Storgård",
Kvongvej 40, Sædding, 6830 Nr. Nebel. Tlf: 75 28 73 21 Indmeldelse i foreningen eller
henvendelse om yderligere oplysninger
sker til foreningens forretningsfører: |