Slægtsgårdsarkivets historie er tidligere blevet beskrevet indgående af den tidligere arkiv udvalgsformand - Vagn Mathiasen. Lad mig dog alligevel i store træk beskrive Dansk Slægtsgårdsarkivs noget omtumlede tilværelse.

Journalist Christian Damm, der i begyndelsen af 1941 havde indledt en artikelserie i Illustreret Familiejournal om danske slægtsgårde, blev kort efter, ved stiftelsen af Dansk Slægtsgårdsforening, leder af arkivet. Han beholdt stillingen indtil 30. december 1943, da han blev udsat for et attentat, som den tyske værnemagt stod bag.

Efter nogle forvirrede måneder blev genealog Wilhelm von Antoniewitz ansat som arkivets leder, men Christian Damm, der overlevede overfaldet, fortsatte som sekretær for Slægtsgårdsforeningen.

Den 1. januar 1946 flyttede Slægtsgårdsarkivet ind på Det kongelige Bibliotek og fik ny ledelse, idet Dansk Folkemindesamlings chef, Hans Ellekilde, fremover skulle tage sig af arbejdet. Han udpegede omgående P. K. Hoffmansen til at være med i arkivets arbejde.

Opholdet på Det kongelige Bibliotek kom til at vare i 20 år, hvorefter arkivet flyttede til lokaler i Statens Jordlovsudvalg. Opholdet blev kortvarigt, for allerede i oktober 1968 flyttede arkivet igen. Denne gang til et lokale i Danmarks Biblioteksskole på Amager. Her holdt man til indtil 1. januar 1972, hvor foreningens daværende landsformand Chr. R. Christensen fik aftale med Østifternes Kreditforening om et lokale, først i Hammerichsgade og senere i et alt for lille rum i Kreditforeningens bygning på H. C. Andersens Boulevard.

I denne uheldige periode opstod der desværre uoverensstemmelser mellem arkivar P. K. Hofmansen og hovedbestyrelsen, og efter mere end 32 års intens virke, hvor langt hovedparten af det nuværende arkiv blev grundlagt, fratrådte P. K. Hofmansen sin stilling.

På et arkivudvalgsmøde i september 1978 blev det indstillet til hovedbestyrelsen, at foreningens love skulle ændres, således af Slægtsgårdsforeningens hovedbestyrelse til enhver tid er ansvarlig for arkivets bevarelse for fremtiden.

I begyndelsen af 1979 blev fru Else-Margrethe Ransy antaget som arkivar samtidig med, at der indledtes samarbejde med daværende stud. mag. Bo Johansen om udarbejdelse af slægts- og gårdundersøgelser.

Lejemålet med Kreditforeningen blev opsagt 31. marts 1985, og så manglede man igen lokaler. En henvendelse til Ringsted Landbrugsmuseum førte til leje af 60 m² lokale i "Klostergården", der dog først skulle indrettes. Det tog omtrent et år, og i den tid flyttede arkivet til et kælderlokale på "Solgaard" ved Fredensborg, hos den daværende arkivudvalgsformand.

Lejemålet i Ringsted blev opsagt i 1992. Vi var heldigvis i den situation, at den daværende direktør for Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup - Annette Hoff, der tidligere havde været inspektør på Ringsted Landbrugsmuseum, nu kunne tilbyde os lokaler på Gl. Estrup. Lokaler, som vi er meget glade for.

Den 1. maj 1993 åbnede Slægtsgårdsarkivet på Gl. Estrup.

Ejgil Overby, der i en lang årrække har arbejdet for FAO og nu er pensioneret, og Aage Kirkegaard, der har overdraget slægtsgården til sønnen, var blevet ansat som arkivarer.

De nye EDB-tider har medført, at vi er gået i gang med EDB-registrering. Da det dels har været dyrt at anskaffe udstyret, og da det dels er meget tidsrøvende arbejde, har arkivet været i den heldige situation, at man har modtaget legater på over 100.000 kr. så man har kunnet skaffe udstyr og løn til en medarbejder - Helge Sørensen, der har kendskab til EDB. Han udfører det omfattende arbejde.